Klinik for Psykisk Sundhed

Psykiater

VENTETID:
Der er i øjeblikket en ventetid på ca. 9 måneder.

HENVISNING:
Du kan tilmelde dig behandling med en henvisning fra din praktiserende læge.
Behandling er gratis lige som øvrige konsultationer ved en speciallæge.

For at komme i behandling kræves følgende:
  • en lægehenvisning fra din egen læge
  • at du kommer stabilt
  • at du kan klare dig selv i tiden mellem dine konsultationer - klinikken har ikke akut modtagelse
  • at du ikke er selvmordstruet
  • at vi efter intake har et behandlingstilbud til dig

TILMELDING TIL BEHANDLING:
Når du har fået en lægehenvisning, bedes du ringe til klinikken på tlf. 91 11 11 61, hverdage kl. 8 - 10. Klinikkens sekretær opretter dig derefter som patient og henter din lægehenvisning. Denne skal derefter vurderes af psykiateren for at sikre, at vi kan tilbyde dig en egnet behandling. Hvis dette ikke er tilfældet, gives der råd om hvor henne, du bedre vil kunne søge hjælp.
NB! Det er vigtigt, at du ringer tilbage til vores sekretær ca. en uge efter din første kontakt for at høre resultatet af psykiaterens vurdering.

AFLYSNING AF KONSULTATION:
Hvis du ike har mulighed for at komme til din aftalte tid, så er det vigtigt af aflyse i så god tid som muligt. Dette giver os mulighed for at give tiden til en anden. Udeblivelse uden afbud forlænger ventetiden for andre patienter unødigt.

AKUT BRUG FOR HJÆLP:
Den psykiatriske skadestue ved Vejle Sygehus har åbent døgnet rundt, og du kan henvende dig uden lægehenvisning. For at sikre dig den bedst mulige hjælp bedes du ringe til dem på tlf. 99 44 77 50, inden du møder op. Adresse: Nordbanen 5 i Vejle.

U/TILFREDS OVER DIN BEHANDLING:
Vi sætter stor pris på feed-back i forbindelse med din behandling. Hvad enten du er tilfreds eller netop utilfreds, så hører vi det gerne. Hertil kan du bruge
kontaktsiden.
Hvis du ønsker at klage, så beder vi dig først om at diskutere din klage med klinikken. Hvis vi ikke sammen finder en løsning, så kan du også klage til
Styrelsen for Patientsikkerhed.

AKKREDITERING, april 2017:
Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Psykiatrisk speciallægepraksis med en speciallæge og en lægesekretær ansat på 15 timer pr uge. Klinikken har et velfungerende lokalefællesskab med praktiserende psykolog, og tæt samarbejde med lokal psykiatrien. Speciallægen er hollænder og er flyttet til Danmark for få år siden, og har startet egen praksis i november 2015. Klinikken har gennemgået survey med et flot resultat, hvor alle indikatorer er vurderet helt opfyldt. Arbejdet med beskrivelsen af kvaliteten og kvalitetsudviklingen er særdeles grundigt.